Da Vinci, pizza og Hadsund

posted in: Danmark, Italien | 0

Her fandt jeg stenen

I en lille italiensk landsby mødtes vi med A´s amerikanske familie. Her havde vi lejet en del af et lille vinslot. Det var vist hestestalden, som var renoveret og sat i stand til udlejning. Fantastisk oplevelse.

På en parkeringsplads, hvor belægningen var jord og grus, fandt jeg en sten. Lille, overkørt og grå af støv. Den fik jeg gnubbet ren og lagt ned i bunden af min taske, så jeg kunne tage den med hjem.

Et lag historie

Omkring stenen er det nu en hæklet, beige flakon. Fra bunden af en kurv i genbrugsbutikken Dansk Folkehjælp. En lille uanseelig flakon i en diskret farve på en ydmyg placering nederst i en kurv. Det passer præcist til stenens ophav.

Hvor rejser stenen hen?

Nu tager den tilbage til italienske omgivelser. Bare ikke i Italien, men i Hadsund, hvor der ligger kongerigt Danmarks bedste italienske restaurant med det italienske navn, Davinci Ristorante. Jeg siger jer…. de har landets bedste pizza – og resten af deres mad er lige så god. Restauranten ligger smukt placeret lige ud til fjorden. Nu ligger stenen smukt placeret i restauranten.

Det er en nydelse at besøge Davinci Ristorante. Velbekomme.

Leave a Reply